






Nygade 2, 3230 Græsted
Charmerende boligudlejningsejendom med attraktivt afkast i hjertet af Græsted
Centralt i Græsted udbydes denne charmerende og gennemrenoveret boligudlejningsejendom med i alt 9 boligenheder. Ejendommen er oprindeligt opført i 1890 som bageri og brødsalg og fremstår i dag med stor historisk charme kombineret med moderne og velindrettede boliger.
Ejendommen rummer 7 lejligheder og 2 enkeltværelser og har et samlet etageareal på 395 m², heraf 344 m² boligareal. Der er gennemført omfattende renoveringer, herunder nyt tag og nye vinduer i 2024, og ejendommen har energimærke B.
En særlig kvalitet er de gode fællesarealer. Fra ejendommen er der adgang til et hyggeligt gårdmiljø med grønne opholdsarealer, ligesom der er stort ankomst- og parkeringsareal samt 2 garager. De rummelige udenomsarealer giver ejendommen en attraktiv boligkvalitet og er med til at skabe et godt miljø for beboerne.
Beliggenheden er særdeles central med kun ca. 50 meter til centrum, mens Græsted Syd Station ligger ca. 1,1 km fra ejendommen. Herudover er der kort afstand til dagligvareindkøb og øvrige lokale funktioner.
Nygade 2 er således en spændende investering for den investor, der søger en velrenoveret boligudlejningsejendom med flere lejemål, gode fællesfaciliteter, central beliggenhed og et attraktivt løbende afkast.




